Luftige proteinpandekager med vanille og banan

Prøv disse lækre og luftige proteinpandekager. Udover de er nemme at lave, er de fantastiske til morgenmad, mellemmåltid eller aftensnack. Pandekagerne har en god fordeling af fuldkorn og proteiner, der er med til at give dig mæthed og få styr på blodsukkeret.


Se efter fuldkornsmærket, inden du smider varerne i kurven

Hvad kan fuldkorn egentlig bidrage med? Fuldkornsprodukter er fyldt med fibre, hvor fibretypen i havregryn er med til at give øget mæthed. Disse fibre kaldes for de opløselige fibre, der kan binde sin vægt mere end 10 gange i vand. Dette resulterer i øget volume i tarmen, der er med til at sænke tarmens transittid og dermed tømningshastighed. - på denne måde opnår man en længerevarende mæthed. Et studie [1] har ligeledes påvist sammenhængen mellem indtag af fuldkornsprodukter og øget mæthedsfornemmelse praksis.


1 person

Kalorier: 400 Proteiner: 30 g Kulhydrater: 40 g Fedt: 15 g


Indhold:

20 gram vanilleproteinpulver (chokolade kan også bruges)

1 æg

30 gram havregryn

1,5 dl mælk (eller

havredrik/sojadrik/mandeldrik)

1 lille banan (moden – da den er sødere)

½ teske vanillesukker

½ teske bagepulver

+ eventuelt sødemiddel, hvis man har en sød tand

+ en smule fedtstof til stegning



SÅDAN GØR DU:

Hvis muligt anbefales det klart, at du smider alle ingredienser i blenderen og lade den gøre arbejdet - men har du kun en håndmixer, eller en stavblender - bliver mixningen af komponenterne nemmere for dig, hvis du skærer bananen i mindre stykker først.

* Bemærk at disse pandekager bliver langt bedre, når pandekagerne bages ved svag varme.



  1. Hæld alle ingredienser i en skål eller blender og blend det hele til en ensartet masse.

  2. Varm en pande op til medium varme (den må ikke være for varm)

  3. Tilsæt en smule fedtstof på panden. Her kan det overvejes at bruge en pensel, eller køkkenrulle, hvis du vil spare på fedtstoffet

  4. Hæld dejen på den medium-varme pande i små størrelser (ca. 10 cm i diameter)

  5. Lad pandekagerne stege, indtil der opstår små lufthuller på overfladen og vend dem herefter (her kan det være en fordel at bruge låg eller sølvpapir, for at give pandekagerne en smule varme ovenfra).

  6. 10-20 sekunder efter pandekagerne er blevet vendt, tages de af panden


Velbekomme!



Kilde:

1. Cioffi et al. (2016). Effects on satiation, satiety and food intake of wholegrain and refined grain pasta. Appetite. 2016. Dec 1; 107:152-158. doi


Skrevet af:

DANIEL KNAAP

✔ st. Cand.scient klinisk ernæring

✔ Statsautoriseret klinisk diætist

✔ Personlig Træner

✔ Sportsskadeterapeut

✔ Fitnessinstruktør

✔ Ernæring og sundhed

www.knaap.dk

239 visninger
  • Facebook
  • Instagram Social Ikon

Adresse:

Trekronergade 147b

2500 Valby 

kontakt@knaap.dk

Tel: 53 53 35 53 

KNAAP

KOST • TRÆNING • COACHING

Kontakt mig her - så ringer jeg dig op!